Satiretegning – Karakter tegning – Cartoon

I dette studie arbejder vi med at skabe genkendelige figurer.
Ønsker du ”at spidse pennen” og spidde samfundets spidser med din skarpe streg !

Arbejder du med karakterer til en fortælling i bogform.

Vil du skabe figurer til din fortælling, så de kan genkendes og fungere i sekvenser dvs. i tegneserie, film, spil osv.

I dette studie sætter vi også ord på billederne og arbejder med det ”at fortælle en historie.

Så hvis du er igang med noget, hvor du ønsker et ordentligt skub og en masse inspiration, så er det dette kursus du skal vælge.

Jeg arbejder selv på mine fortællinger, så du hopper direkte ind i værkstedet, hvor tingene sker.

Det stiller ganske store krav til tegnefærdigheder – men ikke altid.

Det kommer meget an på, hvordan du vil fortælle.

For der er stor forskel på radissefortælling og tændstikmænd og World of Warcraft – det siger sig selv!

Vi kommer nok til at grine meget i dette arbejde med figurer og fortælling – og det er sjovt at efterprøve ideer på papiret.
Jeg sætter pris på folk med humoristisk sans og et godt intellekt – for det går som regel stærkt med ideer og indfald.

Grundskoling i billedsprog kommer på tale, hvis dine tegnefærdigheder halter.

Det er også en god idé at kombinere med Croquis og portrættegning
indimellem.

Jeg vil foreslå at du starter med 3½ time, hvor du fortæller og præsenterer, hvad du har lyst til at lave. Så lægger vi en studieplan, med en del hjemmearbejde indbygget.

Hvis du er godt igang med et projekt og ønsker støtte undervejs i processen, så er klippekortet en oplagt mulighed.

Atelier Henrik Dahl

Ny Vordingborgvej 37,

4771 Kalvehave

Tlf: +45 2041 6130

Email: hd@henrikdahl.com

Parkering: i gården eller ved vejen

Bus R665 Vordingborg - Stege går lige til døren i ½ times drift

Find vej

Atelier Henrik Dahl

Kontakt mig