”Man lærer at tegne – mens man tegner !”

og med en blyant, et stykke kridt, en kulstift, en pensel – ja selv med en appelsinskræl kan vi alle tegne.

Det ligger naturligt for de fleste børn at tegne – ubesværet fyldes papiret med streger og farver lige til man når en vis alder … så begynder presset…! Det er ikke pænt nok! Det ligner ikke…! Lav en Manga tegning. Tegn lige en elefant!? Og så har man hindret den videre udvikling med spændinger. For ALT for mange betyder det et stop med tegneriet – allerede i skoletiden.

At lære at tegne handler først og fremmest om at fjerne disse spændinger, så tegneriet igen kan flyde frit! Der skal tegnes igen – for man lærer at tegne mens man tegner.

Så, Velkommen til min tegneskole, hvor jeg har plads på atelieret og tilbyder at undervise dig, når det passer ind. De fleste kommer her en gang om ugen i 3½ time, men vi kan aftale mere eller mindre.

Undervisningen handler meget om at du får en god grundteknik. Ikke fordi teknikken er det vigtigste – men den er dit MIDDEL til at udtrykke dig i tegning, maleri, akvarel, figur, design osv. (Du kan læse mere om grundskolingen her>).
Vigtigst er udtrykket. Det at fortælle noget.
Hvad der skal fortælles, er det kunstneriske valg, enhver tegner, maler, keramiker, designer osv. må træffe. Det giver mental styrke at kunne sit håndværk og udtrykke sig kunstnerisk.

Den verdensberømte franske tegner og maler Jean Auguste Dominique Ingres har sagt, at den som underviser i billedkunst, må kalde sin skole for en tegneskole – ”for det kommer der nemlig gode malere ud af.” Det har jeg lyttet til !

Elsker du at blive dygtig? og vil du arbejde med ”billedstoffet”, så er du velkommen. Kig på mine tilbud og find det kursus der passer dig bedst.

med venlig hilsen

Du er i gode hænder

Min undervisning i atelieret er altid individuelt tilpasset hver enkelt elevs ønsker og behov.
Målet er, at du bliver dygtigere teknisk og finder dit personlige kunstneriske udtryk. Du lærer at se og udtrykke dig kunstnerisk.
Og vigtigst af alt er, at du bliver glad for at tegne – male – og designe og udnytte hele dit kreative potentiale.

Det koster ikke mere at gå til privat undervisning på atelieret, end til de traditionelle aftenskole kurser.

Få en gratis konsultation?
Jeg foreslår at vi mødes her på atelieret til en uforpligtende første prøvetime, hvor du fortæller, hvad du ønsker og hvilken ambition du har. Tag nogle ting med, så jeg kan danne mig et intryk af, hvad du laver. Hvis du bliver tilbudt en atelier-plads, finder vi sammen et kursusforløb, som tager udgangspunkt i dine ønsker og som typisk vil være en variation mellem studie i – skitsering – form-, farve- og materiale-lære og færdige illustrationer, billeder, figurer osv

Individuel undervisning og god tid
Der findes ikke én måde at undervise på, som passer til alle mennesker. Vi er hver især helt unikke.
Det er en livslang proces at udvikle sine kunstneriske evner og for rigtig mange er det også noget privat. Hvad enten du lige er begyndt – er øvet – professionel, – er tegner – maler – designer eller noget helt fjerde, så er alle velkomne.
Du vælger selv motiv og indhold i det du vil lave. Der er ingen sammenligninger mellem dit og andre elevers arbejder. Ingen fælles bedømmelse eller karaktergivning.

Atelieret ligger med den skønneste vandudsigt og haven er ”vild med vilje” med mange fugle, dyr og blomster. , så motiverne er også lige uden for vinduerne, hvis man er til landskaber med vand og skyer, årstider, lys og udsigten til sundet den er lige til en akvarel…

Atelier undervisning er en slags mesterlære

Der kan være mange gode grunde til, at gå på tegne-male skole:

  • få ny inspiration
  • tegne og male teknik
  • form- og farvelære
  • komposition og perspektiv
  • materialevalg og økonomi
  • fra skitse …til det færdige billede
  • finde egne ressourcer og øge dit selvværd
  • finde nyt perspektiv og muligheder i dit liv
  • nye relationer til andre kreative
  • finde din egen stil – blive mere autentisk
  • lære at arbejde naturalistisk, impressivt
  • abstrakt, ekspressivt og/eller spontant
  • forskoling til videregående kreativ uddannelse
  • male op til din første udstilling
  • producere julegaver til familie og venner
  • tegne og illustrere til noget du har skrevet..
  • lave tegneserier – cartoons – skabe figurer
  • spidse pennen ! ….tegne satire
  • få finanskrisen ”ud af billedet”…
  • bare hygge med farverne og måske også..
  • lige (!) lære at tegne en elefant eller to ….

Atelier Henrik Dahl

Ny Vordingborgvej 37,

4771 Kalvehave

Tlf: +45 2041 6130

Email: hd@henrikdahl.com

Parkering: i gården eller ved vejen

Bus R665 Vordingborg - Stege går lige til døren i ½ times drift

Find vej

Atelier Henrik Dahl

Kontakt mig